Salte kikærtepandekager

Denne aromatiske vegetariske snack, også kendt som besan ka cheela, serveres ofte til morgenmad i det indiske køkken. Den jordagtige, krydrede lækkerbisken kan serveres med yoghurt naturel, ymer eller din yndlingschutney for en mættende og nærende start på dagen. Opskriften kommer fra That One Flavour, en ung indisk kok, der viser mad fra hele verden i sine vlogs på YouTube.
Opskriften er måske ikke på menuen så tit hos os, men så går vi glip af noget! Ved første øjekast tænker du måske, at grøntsagspandekager ikke mætter som de klassiske med mel, mælk og æg, men her er grunden til, at disse sunde snacks sagtens kan udgøre en rigtig morgenmad. For det første er de lavet af kikærtemel, som ikke kun passer skønt til alle krydderierne, men også indeholder mere protein og færre kalorier end de fleste andre melsorter! Derudover er yoghurt naturel og ymer også proteinrige og elskede i kostplaner verden over for deres effekt på appetitten. De kan give en følelse af mæthed og samtidig sætte gang i forbrændingen – en virkelig effektiv morgenmad.
Oven i det er det en hurtig og enkel opskrift. Den er perfekt, når du har hakket for mange grøntsager eller har et halvt løg tilovers fra en anden opskrift og har brug for en ret, så intet går til spilde. Næste gang du er træt af de samme tre slags morgenmadsprodukter eller trænger til en formiddagssnack – hvorfor så ikke give den et skud?